Brugte Kulturnatten på at fortælle om sin bror, soldaterveteranen

Ann-Mari Rasmussen kæmper for sin bror. Foto: Ole Kæhler

Ann-Mari Rasmussen kæmper for sin bror. Foto: Ole Kæhler

7. september 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Til Kulturnatten kunne man møde Mari-Ann Rasmussen, der kæmper en kamp uden lige for at få sin bror hjem fra Filipinerne. Hendes bror blev ramt af en blodprop i hjernen og havde ikke sikret sig gennem en rejseforsikring.

“Og det havde han ikke, fordi han er psykisk syg. Efter at have været udsendt syv gange på 10 år blev han ramt af PSTD i så svært grad, at han slet ikke kan klare sig selv”, siger Mari-Ann Rasmussen, som stod sammen med en de lokale veteraner.

“Min bror, Kim Rasmussen, fik bildt sig selv ind, at han sagtens kunne rejse en tur til Filipinerne og sige hej til en soldaterkammerat og så tog han ellers afsted uden nogen i familien vidste noget om det. Vi ville have bremset den tur omgående, fordi han ikke kan finde ud af at tage sin medicin. Den klarer hjemmeplejen for ham tre gange om dagen”, siger søsteren Mari-Ann Rasmussen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Rasmussen mister sin medicin og efter fem dage rammes han af blodproppen – og indtil nu har han været indlagt i godt tre måneder.

“Jeg har talt med Forsvaret og med folketingspolitikere og så prøver familien, om vi kan samle penge ind, så et ambulancefly kan flyve min bror hjem. De penge har vi ikke selv”.

Hun fortæller videre, at Kim Rasmussen burde bo på et opholdssted, men i stedet får han de tre daglige besøg af hjemmeplejen, som sørger for, han får medicin.

“Han får også bostøtte et par gange i ugen og gadesygeplejersken kigger ind til ham en gang hver uge. Det synes jeg slet ikke er godt nok til en veteran, der er så syg – og alle siger, vi skal hjælpe vores veteraner”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Rasmussen har været to gange i Kosovo, to gange i Makedonien, to gange i Irak og en gang i Afghanistan.

Det er Veteranskytterne, der står for indsamlingen, som er godkendt af indsamlingsnævnet – og du kan læse meget mere om Kim Rasmussen på deres Facebookside, Veteranskytterne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...