Bruno Clausen vil ha’ støtte til sygehuspendlere der bruger færgen

9. januar 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Der er flere sønderborgensere, der tager turen over Lillebæltsbroen, når de skal til gentagne kemobehandlinger på sygehuset i Odense.

“Det er en lang køretur og jeg vil meget gerne have, at Region Syddanmark giver mulighed for, at patienterne bruger Als-Fyn-færgen”, siger Bruno Clausen, der er medlem af Ældrerådet og også frontfigur i Alsisk Parti.

“Der er adskillige, der får det skidt af kemobehandling og så er det ikke rart at køre den lange vej over broerne, så Region Syddanmark bør åbne for, at patienterne får et tilskud til færgebilletten”, siger Bruno Clausen

Artiklen fortsætter under annoncen

Bruno Clausen har været i kontakt med regionen, der fortæller, at man betaler den laveste kilometertakst til patienter, når de kører til og fra sygehusbehandling.

“Der gives ikke et tilskud til færgebilletten, selvom patienterne skånes for køkørslen omkring Trekantområdet. Det vil jeg have, at regionspolitikerne åbner mulighed for”, siger Bruno Clausen til SønderborgNYT.

Venstres regionsrådsmedlem Tage Petersen har talt med Bruno Clausen og vil se på mulighederne for at give patienter støtte til færgebilletter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I første omgang har jeg bedt regionens embedsmænd fortælle, hvordan reglerne for støtte er”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...