Busser og cykelfærge fragter folk over Alssund

18. oktober 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

I denne uge er Kong Christian Xs Bro lukket for kørende og gående trafik – og det gør, at der er sat både busser og cykelfærge ind, som kan fragte folk over Alssund. Det oplyser Sønderborg Kommune.

Busserne kører fra togstationen: 05:30 – 00:00: Halvtimesdrift med afgang minuttal 00 og 30

00:00 – 05:00: Timedrift med afgang minuttal 00

Busafgang fra Havnekontoret: 05:30 – 00:00: Halvtimersdrift med afgang minuttal 00 og 30

00:00 – 05:00: Timedrift med afgang minuttal 00

Artiklen fortsætter under annoncen

Bussen kan medbringe op til fire cykler ad gangen. Først til mølle princippet gælder.

Cykler placeres på eget ansvar i bussens bagagerum.

Cykelfærgen på den sydlige side af broen, som sejler fra i dag, mandag, til og med søndag den 24. oktober.

Cykelfærgen sejler alle dage i tidsrummet mellem kl. 06.00 – 20.00.

Cykelfærgen kan medtage 12 cykler/knallerter og 12 passagerer ad gangen. Først til mølle-princippet gælder. Cyklister/knallertkørere har fortrinsret. Ikke-cyklister kan kun benytte cykelfærgen, såfremt der er ledig kapacitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt, der kan trækkes over landgangsrampen kan i udgangspunktet kan komme med. Altså almindelige cykler, knallerter og cykler med cykeltrailer.

Landgangsbroen er 74 cm bred, og brede køretøjer som eksempelvis trehjulede cykler, kabinescootere og ladcykler, og christianiabikes, kan ikke komme med.

Afhængigt af vandstanden er der et større eller mindre trin man skal løfte sit køretøj over. Det betyder, at for eksempel scootere med små hjul kan have have problemer med at komme ombord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afgang fra Dybbøl-siden, kajen ved Udos Fisk på Sundgade:

Minuttal 00 og 30. Første tur kl. 6.00, sidste tur kl. 19.30.

Afgang fra Sønderborg-siden, kajen ved Havnekontoret:

Minuttal 15 og 45. Første tur kl. 6.15, sidste tur kl. 19.45.

Ved spidsbelastning sejles der kontinuerligt, derved hyppigere end hvert kvarter.

Flextur / Handicapkørsel:

Det er også muligt at benytte flextur / handicapkørsel i perioden.

Alle ture via handicapkørselsordningen og flextur, som er bestilt til/fra Sønderborg Havnekontor eller til/fra Alsion i uge 42, bliver betalt af Sønderborg Kommune.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...