Butikkerne er glade for deres varer køres ud

2. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Butikkerne er rigtigt glade for, at deres varer nu – kvit og frit – bliver kørt ud til kunderne af citychef Axel Nielsen, som har fået en elbil stillet til rådighed af Beka Auto.

“Butikkerne kan love deres kunder, at varerne leveres indenfor 48 timer”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at han har rigtigt travlt.

“Bilen er fuldt booket i dag og der er plads til nogle få leverancer mere i morgen”.

Axel Nielsen kører i hele kommunen.

“Så selvfølgelig lægger jeg en rute, så jeg kører den kortest mulige vej rundt til kunderne. At køre fra Nordborg til Gråsten og retur til Guderup og derfra til Egernsund eller Broager vil jo ikke give mening”, siger Axel Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdagens biltur var på 151 kilometer.

“Det er alle butikker, der gratis kan få fragtet varer ud til deres kunder. Bilen er ikke øremærket til Sønderbog Handels medlemmer”.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...