Byens butikker opfordres til at udvide åbningstiden

17. december 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag morgen sender citychef Axel Nielsen en mail til medlemmerne af Sønderborg Handel, hvor der står, at han opfordrer til, at butikkerne holder åbent til klokken 19 i hverdagene op til jul og fra 10 til 16 i weekenden.

“Når jeg foreslår det, så er det for at give kunderne gode muligheder for at handle og samtidig gør det, at alle ikke skal handle på samme tidspunkt”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT.

“En fælles beslutning fra Sønderborg Handels butikker kommer der ikke, for der er nogen, der fastholder åbningstider, mens der er flere, der gerne vil strække det lidt for kundernes skyld”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tøjbutikken LY Copenhagen, som ligger i Jernbanegade, har allerede besluttet, at de vil holde længere åbent.

“Vi har besluttet, at vi holder åbent fra 10 til 19 på hverdage og 10 til 16 i weekenden”, siger ejer Adam Ferati til SønderborgNYT.

Regeringen meldte onsdag ud, at storcentre blev lukket ned fra og med i dag, torsdag.

“Og det gør jo, at de kunder, der ville have handlet julegaver i Borgens butikker, de kommer rundt i de øvrige butikker – og så skal de jo have en fair chance for at julehandle i LY Copenhagen”, siger Adam Ferati.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...