Byg og hyg til Byggefesten i Sønderborg

'Byggeland' på Kær. Pressefoto
'Byggeland' på Kær. Pressefoto
16. juni 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 9. juli og fem dage frem er der Byggefest ved Løkkegaard på Kær Vestermark og det er Center for Verdensmål, der inviterer enhver, som har lyst til at bygge.

“Man kan lave et eller andet til sig selv eller hoppe på et af projekterne”, siger Jørgen Krogh fra Center for Verdensmål.  Han fortæller, at der er det værktøj, som man får brug for og driller det lidt med at lave en reol eller andet, så er der hjælp at hente.

“Og materialerne er gratis, når først man har betalt deltagerprisen, som er på 850 kroner for alle fem dage”, siger han til SønderborgNYT og fortæller, at ideen med Byggefest kommer fra en mor på Djursland.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For 15 år siden bad hun sine teenage-sønner invitere nogle af deres venner og så hjælp de alle hinanen med at lave forskellige ting. I 2019 skruede de op og tog til et iværksættersted ved Ebeltoft og i 2022 var der 800 deltagere og sidste år var der 1300”, siger Jørgen Krogh og fortæller, at han og en kollega var en tur deroppe for at kigge på Grobund, som det hedder.

“Vi fortalte, vi havde en idé om at lave noget i samme stil, men så sagde de, at de ville komme med hele deres koncept, ‘Byg & Hyg’. så der venter deltagerne nogle gode dage”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne bygger lystigt om dagen og hygger i aftentimerne, hvor der er masser af underholdning.

“Der er mulighed for at sove i telt og vi har også et campingområde. Og fordi vi ved, at der også kommer unge, så er der lavet en teltplads specielt til dem”, siger Jørgen Krogh.

20. juli 2024 Kultur, Gråsten

Als Udlejning sørger for børn har det sjovt

20. juli 2024 Kultur

Als Udlejning er kommet med en række af deres rutschebaner, hoppeborge og andet, så de mindre børn også får en både god og sjov oplevelse, når de er med forældrene til Gråsten Ringridning. ”Mange af børnene fra cykelringridningen har været her og det har mange andre børn også – og det er dejligt at se, […]

Læs mere...