Byggefestival søgte kommunal støtte men må gå tomhændet fra udvalgsmøde

Fællesskab og håndværk i fokus men ingen kommunal opbakning. Arkivfoto

Fællesskab og håndværk i fokus men ingen kommunal opbakning. Arkivfoto

7. april 2026 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

En ansøgning om støtte til Byggefestivalen på Kær Vestermark blev i dag afvist af Kultur-, Handel- og Turismeudvalget.

Sønderborg Kommune havde modtaget ansøgningen fra Foreningen Byggefestival Skaberkraft, som søgte 75.000 kroner til afholdelsen af festivalen fra den 14. til 18. juli 2026 på Kær Vestermark. Pengene skulle blandt andet gå til markedsføring, musikafvikling og musikerhonorarer.

Byggefestivalen har eksisteret i mere end ti år og har siden 2024 været afholdt på Als. Festivalen samler børn, unge og voksne om håndværk, bæredygtighed og fælles byggeprojekter, hvor deltagerne både kan være publikum og aktive medskabere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerantallet har været stigende med 850 deltagere i 2024 og 1.053 i 2025 og festivalen har tidligere modtaget kommunal støtte og får fortsat betydelige midler fra Center for Verdensmål. Alligevel valgte udvalget denne gang ikke at imødekomme ansøgningen.

Det betyder, at arrangørerne nu må finde andre måder at finansiere dele af festivalen frem mod sommeren 2026.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...