Byrådet godkender ProjectZero Masterplan2029

22. december 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Et enigt byråd godkendte onsdag Masterplan2029 fra ProjectZero og det er den, der skal føre Sønderborg gennem den sidste del af rejsen frem til nullet.

“Det har været en lang rejse og nu er der brug for et gearskifte og jeg er glad for, der kommer fokus på både jobskabelse og på transportområdet – og så ser jeg frem til, vi kan sætte et flueben ved Vindmøllepark Lillebælt”, sagde Tage Petersen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Prokopek Jensen fra Socialdemokratiet siger, at det handler om at give vores børn og børnebørn en bedre klode.

“Og så undrer det mig, at pressen ikke skriver om ProjectZero og om alt det, som vi kan i Sønderborg, så hele landet får at vide, at vi har de grønne løsninger”, sagde Jan Prokopek.

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti har gennem flere år efterlyst Power2X som en del af ProjectZero.

“Med den nye plan kommer ProjectZero op på beatet og vi bliver klar til at udnytte den strøm, som skal komme fra vindmølleparken i Lillebælt. Med Power2X kan strøm omdannes til brint og det kan bruges som brændstof”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gerhard Bertelsen fra Slesvigsk Parti er erhvervsudvalgsformand og har gennem fire år fulgt ProjectZero og den grønne omstilling.

“Vi har fokus på den grønne omstilling og de 100-150 virksomheder, som er en del af den. Det nye byråd skal være meget opmærksom på, at der i Sønderborg er omkring 2900 andre virksomheder, som også skal serviceres.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...