Byrådet lukker sig om sig selv – Lukkede punkter er nu helt lukket

27. april 2020 Politik Skrevet af: Michael Kjær

På onsdag er der byrådsmøde og her skal de folkevalgte politikere gennem en dagsorden med 22 punkter, hvoraf otte af punkterne er lukkede, så offentligheden ikke kan følge med i byrådets arbejde.

Der er ikke noget nyt i, at der behandles lukkede punkter i byrådet, men Sønderborg Kommune har ændret måden, hvordpå de beskriver lukkede punkter.

Tidligere kunne offentligheden se, hvad hvert enkelt lukkede punkt handlede om i overskriftsform, men det er umuligt nu, hvor overskriften på de lukkede punkter, på den udsendte dagsorden til byrådsmødet onsdag, nu er skiftet ud med ordet ’LUKKET’ og et sagsnummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af den dagsorden, som er sendt ud forud for onsdagens byrådsmøde og i samme omgang er alle de tidligere lukkede punkter på de gamle referater fra byrådsmøderne også ændret til blot ordet ’LUKKET’ som overskift sammen med et sagsnummer.

Ekspert: Lukkede punkter skal kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt

At der findes lukkende punkter på en byrådsdagsorden er helt efter forvaltningsloven, men der må kun anvendes lukkede punkter, når det er tvingende nødvendigt. Det fortæller Roger Buch, der er forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i kommunalpolitik:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lukkede punkter er noget, der kun skal anvendes, når det er tvingende nødvendigt og når punktet er behandlet, så skal der hurtigst muligt gives information til offentligheden”, siger Roger Buch til SønderborgNYT.

Udover de nu helt lukkede punkter uden overskrift, er det heller ikke nemt for offentligheden at følge med i hvad der skal behandles af punkter på byrådsmøderne, fordi de offentliggjorte byrådsdagsordener løbende ændres uden angivelse af, hvad der er fjernet, ændret eller tilføjet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eksempelvis er dagsordenen for byrådsmødet på onsdag ændret minimum én gang da der tidligere var 24 punkter på dagsordenen, mens der nu er 22 punkter og hvilke punkter der er fjernet, tilføjet eller ændret oplyses ikke på den nye dagsorden for byrådsmødet.

Orientering om tavshedspligt

Når Sønderborg Kommune vælger blot at kalde lukkede punkter for ‘LUKKET’, så kan det handle om, at pressen og andre interesserede nogle gange kan finde byrådsmedlemmer, som anonymt vil fortælle om sagen og derfor skal byrådet også behandle et orienteringspunktet kaldet for ’Orientering om lukkede dagsordenspunkter og tavshedspligt’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Punktet kan mest af alt opfattes som en mindre verbal skideballe fra forvaltningen til byrådsmedlemmerne om, at byrådsmedlemmer ikke må referere fra udvalgsmøderne udover, hvad de selv personligt har sagt på møderne.

“Tavshedspligten gælder alene de kritiske elementer i sagen”, siger Roger Buch og gentager, at byrådet kun skal lukke punkter, når det er tvingende nødvendigt. Lukkede punkter svækker demokratiet, mener Roger Buch.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er endnu muligt at se overskrifter på de lukkede punkter i de forskellige fag-udvalg, men altså ikke på dagordener og referater af byrårdsmøderne.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...