Byrådet siger ja til at stille garanti for vindmølleprojekt i Lillebælt

Garanti til Lillebælt Syd Vindmøllepark godkendt. Arkivfoto

Garanti til Lillebælt Syd Vindmøllepark godkendt. Arkivfoto

1. maj 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

På onsdagens byrådsmøde har byrådet besluttet at stille en kommunal garanti for et lån til SONFOR Vedvarende Energi A/S. Pengene skal bruges til at undersøge vind- og bundforhold i forbindelse med opførelsen af Lillebælt Syd Vindmøllepark.

Selskabet bag den nye havvindmøllepark er Lillebælt Vind A/S, hvor SONFOR ejer 15 %. For at komme videre med projektet skal SONFOR betale deres andel af udviklingsomkostningerne i 2025 – det svarer til 18,9 millioner kroner.

Årsagen er, at der i 2025 skal der laves detaljerede undersøgelser af havbunden, vindforhold og andre tekniske forhold i området, hvor vindmøllerne skal stå og hvis undersøgelserne viser problemer, kan det betyde, at projektet bliver stoppet. I så fald vil SONFOR som udgangspunkt miste den kapital, de har skudt i projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet har nu sagt ja til at stille garanti for 80 % af dette beløb, altså cirka 15,1 millioner kroner. Det sker for at hjælpe SONFOR med at kunne låne pengene, da det ikke er muligt at optage lånet gennem KommuneKredit, som kommunen ellers normalt kræver.

SONFOR planlægger at betale lånet tilbage med penge fra salget af nogle af deres aktier i projektet. De har solgt 35 % af deres andel i december 2024, og pengene fra det salg kommer i rater, afhængigt af hvordan projektet skrider frem.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...