Byrådet skal beslutte om der skal eksproprieres jord til Nybølnorstien

19. februar 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

For at få lagt Nybølnorstien skal kommunen ekspropiere jord fra en grundejer og det skal Byrådet givet grønt lys til, når der er møde på onsdag.

I efterårets vedtog et flertal i Natur, Klima og Miljø-udvalget, at lægge Nybølnorstien på strækningen fra Gråsten til Adsbøl skal laves med den eksisterende ’banesti’ som en del af stiforløbet.

Forvaltningen har siden forhandlet med de berørte lodsejere med henblik på at opnå frivillige aftaler om en offentlig tinglyst sti. Der er på nuværende tidspunkt opnået frivillige aftaler med tre ud af fire lodsejere – og ham, der ikke er lavet aftale med, ønsker at afhænde hele matriklen til kommunen med undtagelse af beboelse og have – han siger nej til en frivillig aftale om tinglyst adgang på stien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fremsat et forslag til en købspris fra kommunen med forbehold af byrådets godkendelse. Dette er afvist af lodsejeren med begrundelse i beløbets størrelse.

Anderledes sti end socialdemokraterne og Enhedslisten ønskede sig

Socialdemokratiet var på baggrund af kommunens stihandleplan ikke i tvivl om, at den længe ventede afslutning på stiforløbet, skal gå langs kysten, som oprindeligt planlagt og som Adsbøl har peget på.

Men et flertal – Venstre og Slesvigsk Parti – pegede på an den løsning og den blev ikke mere kystnær.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Såfremt et flertal i Byrådet stemmer imod ekspropriation, skal stiforløbet behandles igen, og Socialdemokratiet vil endnu engang plædere for, at vi ikke kun taler om borgerinddragelse, men rent faktisk praktiserer den og lytter til borgernes ønsker”. skrev byrådsmedlem Charlotte Riis Engelbrecht i et debatindlæg tidligere på måneden!