Byrådet skal beslutte om SFO- og Klubpenge skal retur til forældrene

23. marts 2021 Byrådsmøder

For at begrænse smittetrykket, lukkede regeringen den almene folkeskole, herunder SFO og Klub kort før jul. Under nedlukningen har forældre betalt for SFO og Klub uden at de har haft mulighed for at sende deres børn dertil.

Venstre ønsker i forlængelse af Sønderborg Kommunes mindre forbrug på 120,6 millioner kroner i 2020, at fremsætte forslag om tilbagebetaling af forældrebetalingen i de kommunale skolefritidsordninger fra og med januar 2021 til tilbuddene blev fuldt genåbnet, for de børn, der var tilmeldt SFO i januar 2021 og den resterende periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu står Venstre ønske på byrådets dagsorden og på onsdag bliver der sagt ja eller nej til forslaget.

“Vi var fremme med forslaget i januar, men trak det igen, fordi vi fik at vide, kommunen ikke havde pengene”, siger Tage Petersen fra Venstre.

“Men nu er regnskabet for 2020 afsluttet og der er penge i kassen, fordi der sidste år blev brugt mindre end ventet”.

Da Venstre i januar foreslog, at sende SFO- og Klub-penge retur til forældrene, havde borgmester Erik Lauritzen den opfattelse, at hvis forældrene skulle friholdes for betaling, så skulle det være en beslutning som Kommunernes Landsforening og Folketinget tog.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så må kommunerne kompenseres for den manglende indtægt. Som kommune har vi jo udgifterne, uanset hvad – og i Sønderborg betyder det altså 1,6 millioner kroner hver måned, hvis man dropper egenbetalingen bare for SFO”, skrev borgmesteren til SønderborgNYT i et debatindlæg.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. december 2021 Politik, Sønderborg

Ny politik skal sikre retning og kvalitet i fremtidens arkitektur og bevaring

1. december 2021 Politik

Sønderborg Kommune rummer flere gamle, bevaringsværdige kulturmiljøer, for eksempel omkring Gråsten Slot og i Augustenborgs historiske bymidte. Samtidig er der eksempler på moderne arkitektur og byplanlægning, eksempelvis ved Idrætshøjskolen og på Byens Havn, skriver Sønderborg Kommune. ”Jeg er meget glad for, at vi nu står med en politik, som både skal hjælpe os med sikre […]

Læs mere...