Byrådet vil spare penge på vedligeholdelse af veje og fortove

8. marts 2023 Samfund

Der er færre penge til reparation af belægninger på fortove, reparation og udskiftning af autoværn, reparation af asfalt- og grusveje samt optegning af for eksempel hajtænder i Sønderborg Kommune. På grund af den økonomiske situation har Teknik, By og Bolig-udvalget godkendt en række ændringer for serviceniveauet på området.

”Vi står desværre i en økonomisk situation, hvor vi bliver nødt til at indføre nogle ændringer, som vil få mærkbare konsekvenser for borgerne. Det er dog ikke en varig besparelse, for det nye center Drift og Beredskab Sønderborg vil med tiden give økonomisk gevinst. Og så vil vi kunne rulle de netop vedtagne besparelser tilbage og hæve serviceniveauet igen i løbet af de kommende år”, siger udvalgsformand Kirsten Bachmann i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen vil fortsat udføre nødvendige opgaver, så trafiksikkerheden er i orden, og hvor loven kræver det. I 2023 skal der spares 3,3 millioner kroner.

I juli 2023 er byggeriet af Drift og Beredskab Sønderborg færdigt og indretning og indflytning kan begynde. Centret forventes i fuld drift i løbet af efteråret 2023 og kommer til at indeholde de tre afdelinger Drift og Service, Entreprenørafdelingen samt Brand og Redning. Formålet med centret er at opnå en synergi og optimeret drift, som skal give en række besparelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I takt med at afdelingerne flytter ind i centret, vil vi se de positive resultater af sammenlægningerne. Med centret får vi en bedre drift og styrket samarbejde mellem afdelingerne, som giver en økonomisk gevinst. Vi vil optimere en lang række opgaver indenfor administration, bygningsdrift, fælles indkøb og maskinudnyttelse”, siger næstformand Kristian Beuschau.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Erhverv, Sønderborg

Handelslivets generalforsamling drejede sig om samarbejde, aktiviteter og pengemangel

24. marts 2023 Erhverv

Torsdag aften var der generalforsamling i Vores Sønderborg og formanden, Rikke Torré, der aflagde sin beretning. “Vi skal sikre, at Sønderborg fortsat er en attraktiv handelsby og den skal vokse,” sagde hun og kiggede derefter tilbage på året, der gik. “En gul bølge rullede ind over Sønderborg den 3. juli og det var en folkefest, […]

Læs mere...