Byrådsmedlem efter fjernvarmepris-stigning: Et klart løfte er blevet brudt

Kristian Beuschau: Hvad blev der af løftet om billig fjernvarme?

Kristian Beuschau: Hvad blev der af løftet om billig fjernvarme?

27. juni 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Et løfte om billig og stabil fjernvarme var det, der fik mange borgere – herunder socialdemokratiets byrådsmedlem Kristian Beuschau – til at sige ja til konvertering, men nu er virkeligheden en anden, og det vækker frustration.

“Da vi fik præsenteret fjernvarmen fra SONFOR, blev der givet et klart løfte: Billig og stabil varme. Det var et løfte, mange borgere baserede deres valg om konvertering på, også i vores husstand”, siger Kristian Beuschau, medlem af Sønderborg Byråd og næstformand i Teknik-, By- og Boligudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

I et brev fra SONFOR Varme A/S blev forbrugerne for nylig informeret om en prisstigning på over 20 procent og meldingen kommer bag på mange – også Kristian Beuschau selv.

“Nu har vi modtaget et underligt formuleret brev fra SONFOR med besked om en prisstigning på over 20 %. Det er ikke bare skuffende – det føles som et brud på tilliden”.

Selskabet oplyser, at priserne har været stabile i over to år, trods inflation og stigende omkostninger. Prisforhøjelsen begrundes blandt andet med øgede udgifter til halm og nødvendige investeringer i udbygning af fjernvarmenettet. Det er dog ikke et svar, der beroliger Beuschau.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvorfor er der ikke gjort mere for at imødegå netop den udvikling? Hvorfor er der ikke hjemkøbt brændsel fra andre, billigere kilder? Og hvorfor har man ikke i højere grad taget højde for prisstigninger på halm i tide?”

Kristian Beuschau retter også kritik mod SONFORs formand, særligt finder han det problematisk, at der samtidig med prisstigningen har været fokus på at sikre lønstigninger til bestyrelsen.

“Det gør det ikke bedre, at der samtidig er blevet brugt tid og energi på at sikre lønstigninger til bestyrelsen – som formanden for SONFOR har kæmpet for. Selv min egen lønstigning kan dog ikke hamle op med den prisstigning, som vi forbrugere nu står overfor”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han efterlyser nu en mere ansvarlig ledelse og et klart svar på det spørgsmål, mange borgere sidder tilbage med.

“Jeg efterlyser ansvarligt lederskab og svar på det mest oplagte spørgsmål: Hvad blev der egentlig af løftet om billig fjernvarme?”

Kristian Beuschau, der nu selv betegner sig som en skuffet fjernvarmekunde, håber, at sagen vil føre til en bredere debat om gennemsigtighed, ledelsesansvar og forbrugerbeskyttelse i den kommunale varmeforsyning.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...