Byrådsmedlem mener det var en strategisk forkert satsning at bygge det nye logistikcenter

Byrådet skal finde millioner i besparelser
Byrådet skal finde millioner i besparelser
14. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

I de kommende dage bliver hver en krone vendt i kommunekassen, når byrådet samles til budgetseminar, hvor de blandt andet skal finde besparelser for omkring 70 millioner kroner, men at udlicitere flere af kommunens opgaver, kan blive vanskeligt at nå til enighed om.

Og det er de lokale virksomheder utilfredse med og derfor har de sendt Sønderborg Kommune ned fra en 28. plads til en 48. plads på området for ’brug af private leverandører’. Det viser den netop offentliggjorte Erhvervsvenlighedsmåling fra Dansk Industri, hvor Sønderborg Kommune samlet går fra en 15. plads i 2021 til en samlet 20. plads i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og netop udlicitering – eller brug af private leverandører – er en af årsagerne til tilbagegangen og derfor vil byrådsmedlem Kjeld Stærk fra Venstre sætte mere udlicitering på dagsordenen.

”Der hvor vi har fået en dårlig rating er området inden for udlicitering og det er jo en besked der kommer på et valgvalgt tidspunkt i forbindelse med de budgetovervejelser som vi har. Efter min mening er det slet og ret noget vi skal have fat i og vi skal have åbnet den boks og fundet ud af, hvad det potentiale indeholder”, siger Kjeld Stærk i et tv-interview til SønderborgNYT TV og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg syntes det er en strategisk forkert satsning som det tidligere byråd har besluttet, om at bygge det nye logistikcenter, fordi vi er endt i en situation, hvor vores anlægsmidler nu bliver brugt på ikke-kernevelfærdsområder, men i stedet på at udvikle et andet område, som man i stedet skulle have udliciteret”, siger byrådsmedlem Kjeld Stærk til SønderborgNYT TV.

Borgmester Erik Lauritzen er som udgangspunkt ikke blevet mere åben overfor udlicitering:

”Udlicitering skal alene ikke være for at komme højere op på den her rangliste (red: Erhvervsvenlighedsmåling fra DI), så skal det være fordi det giver rigtig god mening i forhold til at få en bedre service og leverance for de samme penge eller den samme leverance til færre penge”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT TV og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der hvor mange andre kommuner udliciterer er jo f. eks. på vej og park opgaver og der har vi valgt en anden vej i fællesskab i byrådet og sagt, at nu investerer vi i et logistikcenter, hvor vi kan optimere vores drift og spare rigtig mange penge og det er klart, at det strider lidt imod at udlicitere opgaverne”, siger borgmesteren til SønderborgNYT TV.

I forbindelse med Coronapandemien oprettede staten i 2020 puljer, som kommunerne kunne låne penge i til projekter og det benyttede Sønderborg Kommune sig af til det nye logistikcenter, men da byggeriet blev forsinket, så kunne lånebeløbet ikke overføres til 2022, hvilket har sat endnu mere pres på kommunens i forvejen udfordrede økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det første spadestik til det mere end 130 millioner kroner dyre logistikcenter skete tidligere på måneden og det nye center skal blandt andet danne rammen for 200 arbejdspladser, blandt andet Vej og Park, og bliver på cirka 13.000 kvadratmeter og forventes at stå færdigt i løbet af 2023.

Du kan se hele tv-interviewet på SønderborgNYT TV her.