Byrådsmedlem Sven Jensen om Gråsten og omegn

Arkivfoto

Arkivfoto

14. februar 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Sven Jensen fra Slesvigsk Parti brugte en del af sin valgkamp på at være fortaler for byerne udenfor Sønderborg.

– Og jeg er stadig optaget af at tænke på, hvordan der kommer mere liv i Gråsten, Rinkenæs, Kværs og de andre indenfor

kommunegrænsen. I Rinkenæs mener jeg, der skal være en børne-musikfestival, der kan trække folk til byen, siger den stadig nye politiker til Sønderborg Nyt.

Og også den tidligere kommunehovedstad, Gråsten, har manden fra Slesvigsk Parti nogle ideer om.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Lykken ville jo være, hvis slottet blev lukket endnu mere op for offentligheden, så parken kunne bruges til arrangementer, når kongefamilien ikke er her, siger Sven Jensen. Lige præcis den drøm, kan byrådet drømme nok så intenst. Det er alene op til de kongelige, hvor åben eller lukket deres park skal være.

– Det kunne også blive et hit at sejle i søen ved slottet, siger han.

Sven Jensen er fortaler for oplevelsesturisme, fordi han tror på, det er oplevelser, som turisterne går efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er ikke nok med en smuk handelsgade, hvor der er en masse butikker. De trækker ingenting til byen, siger han. Men Det Lille Papirmuseum, hvor man både kan kigge sig omkring og også prøve at folde nogle figurer, er langt bedre, fordi der ikke bare skal fyldes i en indkøbsvogn.

Autocampere

Sven Jensen spekulerer på, om der ikke skal gøres noget særligt for, at det er både nemt og bekvemt at besøge Sønderborg med autocamper. Autocampere lokkes ikke af campingpladser, men af fred og ro samt gode faciliteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi må have nogle pladser kun til autocampere ved Dybbøl, Gråsten, Sydals og Nordborg, siger Sven Jensen. På den måde kan autocamper-turister se alle ender og kanter af Sønderborg Kommune og samtidig notere sig, at der gøres noget særligt netop for dem.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...