Byrådsmøde: Stefan Lydal giver Nye Borgerlige en skideballe

4. oktober 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag  behandlede byrådet næste års budget.

Og Nye Borgerlige havde ingen kommetarer til budgettet og havde heller ikke selv været på banen med deres ønsker, så de kunne blive kaldt til forhandling.

Karsten Höyer Grau havde hverken ønsker eller kommentarer til budgettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det undrer mig, at Karsten Höyer Grau ikke har en eneste kommetar og heller ikke har brugt tid på at komme med Nye Borgerliges ønsker – og det kommer mig ved på den måde, at det sådan set er ved hjælp Dansk Folkepartis stemmer, han sidder i byrådet”, siger Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti.

Karsten Höyer Grau blev valgt ind i byrådet som kandidat for Dansk Folkeparti, men sagde farvel til dem og gik i Nye Borgerlige.

“Man må da kunne forlange, at Karsten Höyer Grau, bare den ene gang om året, hvor det drejer sig om budgettet, laver lidt”, siger Stephan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der gik en rum tid, inden Karsten Höyer Grau fik ordet, fordi der er taletid i takt med, at byrødderne trykker sig ind på talelisten.

“Jeg er ikke kommet med noget til budgettet på grund af arbejdspres og iøvrigt mener jeg ikke, at ét byrådsmedlem kan tillade sig at kritisere et andet”, siger Karsten Höyer Grau.

Trods arbejdspresset fik Nye Borgerliges mand fundet tid til at sætte sig så grundigt ind i budgettet, at han ikke måtte stemme blank til det.

Nye Borgerlige stemte imod flertalsgruppen.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...