Byrådspolitikere investerer i det gode liv

19. april 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvilke store arrangementer skal Sønderborg Kommune løbe efter i fremtiden?

Hvilke events skal prioriteres?

Hvordan kan lokale interessenter hjælpes i gang og videre med egne arrangementer?

Det er for længst blevet et ordsprog, at der står Sønderborg både på landkortet og på dankortet. Der sker rigtigt meget, og rigtig meget forskelligt i kommunen – og der er godt gang i billetsalget. Nu ønsker Sønderborg Kommune at blive mere tydelig på, hvordan den skal tiltrække og arbejde med events i fremtiden. Det tilfører nemlig merværdi og skaber de gode oplevelser, der gør Sønderborg til et attraktivt sted at bo, og som giver glade og stolte borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Yderligere vil det gavne tiltrækning af nye borgere og virksomheder samt sætte Sønderborg på landkortet.

“Det er vigtigt, at vi her i Sønderborg Kommune investerer i at skabe gode oplevelser, der gør Sønderborg til et attraktivt sted at bo og leve for vores borgere. De store kulturbegivenheder kan ligeledes støtte vores ihærdige indsats med udvikling af talenter inden for dans, musik og performance”, siger Charlotte Riis Engelbrecht, formand for Kultur-, Borger- og Fritidsudvalget, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styrket kulturprofil

Det nye forretningsgrund for events kobler sig bevidst og nært til kommunens nye positioneringsplan, Udsigt i verdensklasse. Forretningsgrundlaget er et fælles projekt mellem to udvalg, Kultur-, Borger- og Fritidsudvalget og Udvalget for Kulturel og Regional Udvikling, der har ønsket et klare politisk fingeraftryk på kommunens arbejde med store og små arrangementer. På deres møder tirsdag og onsdag har begge udvalg derfor godkendt kommunens første forretningsgrundlag for events.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har de senere år styrket vores kulturprofil og har opnået et enormt højt aktivitetsniveau. Det er imponerende, hvad der er opnået – og dette fundament skal vi arbejde videre på. Vores forskellige kulturaktører er blevet mere aktive, ligesom stadigt flere store aktører udefra kommer til os. Derfor skal vi professionalisere tilgangen til events for at få mest muligt ud af dem”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Kulturel og Regional Udvikling.

Borgere med ombord

Forretningsgrundlaget skal blandt andet sikre, at de store begivenheder spiller sammen på højere plan. Forretningsgrundlagets ambition er det at skabe en bevægelse, der gør det muligt for borgere, virksomheder og organisationer at påtage sig en mere central rolle som initiativtager og aktør, mens kommunen støtter som “fødselshjælper”, faglig sparringspartner og eventuelt facilitator. Kommunens politikere beslutter temaerne for hvert års kommunale events.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste skridt bliver at føre forretningsgrundlaget ud i livet.

Det skal embedsværket nu udarbejde en plan for og have klar inden sommerferien.