Carl Holst er et oplagt valg til tunge poster

Arkivfoto

Arkivfoto

26. juli 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ritzau:

Han er populær i baglandet, en garvet forhandler og en ægte Venstremand, og derfor spår en række politiske kommentatorer en magtfuld fremtid i Venstre for Region Syddanmarks formand, Carl Holst, efter at han har meddelt, at han stiller op til Folketinget.

– Carl Holst er i politik for at få magt. Han er en mand, der altid bringer sig selv derhen, hvor der er mest indflydelse, siger politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane, til Ritzau.

Indtil nu er det magten i det sønderjyske, Carl Holst har jagtet. Som 30-årig blev han i 1994 medlem af Sønderjyllands Amtsråd, og siden 2000 har han været først amtsborgmester, siden regionsformand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oplagt ministeremne

Når egnskongen nu tager skridtet videre og stiller op til Folketinget, er det som oplagt ministeremne, hvis Venstre vinder næste valg, måske som en mulig formand, hvis blå blok taber, vurderer politisk kommentator Søs Marie Serup:

– Han er et “så godt som sikkert” ministervalg, og hvis han vil være i spil som partiets næste formand, skal han sidde i Folketinget og melde sig på banen nu, siger hun til Ritzau.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to kommentatorer beskriver begge Carl Holst som en klassisk højskole-venstremand, en »moderne bykonge«, der er blevet flasket op med politik med en far, der også sad i Folketinget.

Ingen formandsambitioner

Selv afviser Carl Holst spekulationerne om, at han skulle have formandsambitioner. Til TV2 News siger han, at han ubetinget støtter Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen.

Under forsommerens bilagsskandale markerede Holst sig endnu engang som trofast Løkke-støtte, og det tætte forhold til formanden er både en styrke og en svaghed for Christiansborg-karrieren, vurderer Elisabet Svane:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Upåagtet at han har et solidt jysk bagland og nok også er den, de Løkke-kritiske venstrefolk vil kunne leve bedst med, så står og falder Carl Holst med Løkke. Løkke er en god allieret at have, men kun så længe, han fortsat er formand.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...