Carl Holst nomineret til Årets Nytårstorsk

Arkivfoto

Arkivfoto

27. december 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

“Komiteen, der udvælger torsk” har en overordentlig vanskelig opgave, skriver Ekstrabladet.

“Båtnakker og kvajpander stod i kø, og alle havde de fortjent at blive Ekstra Bladets Nytårstorsk 2015”, skriver avisen.

Ekstrabladets læsere bestemmer, hvem der skal være Ekstra Bladets Nytårstorsk 2015, som ud over æren vil score en mægtig torsk, Morten Ingemanns originaltegning samt to flasker brændevin.

Vinderen kan samtidig prale med at være på listen over de mest imponerende og underholdende fæhoveder i nyere dansk historie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan næppe undre nogen, at Region Syddanmarks tidligere formand er på kandidatlisten.

Venstremanden Carl Holst nåede at være forsvarsminister i 93 dage. Så måtte han gå af.

Den korte ministertid er langt fra en rekord, men det er det nok, at han i en popularitetsmåling af regeringens ministre i Politiken scorede 0,0 procent.

Forklaringen på den korte ministertid og den afgrundsdybe mangel på popularitet er en sand perlerække af møgsager. Der er slet ikke plads til at remse dem op, skriver Ekstra Bladet, men de handlede mestendels om magtarrogance, grådighed, misbrug af skatteydernes penge og løgn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er nu på orlov fra Folketinget, men han får efter den korte ministertid 18 måneders eftervederlag – godt 1.746.000 kroner.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...