Carl Holst-sagen: Hans Engell kalder politianmeldelse et hævntogt

Arkivfoto
Arkivfoto
24. november 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Politisk kommentator Hans Engell sår ifølge Fyens Stiftstidende stor tvivl om, hvorvidt politianmeldelsen mod tidligere regionsrådsformand og forsvarsminister Carl Holst vil føre noget med sig.

Engells vurdering kommer, efter at regionsrådet i Region Syddanmark mandag aften besluttede at politianmelde Venstres nuværende kirkeordfører for ulovlig brug af regionens midler, mens han sad som formand og førte valgkamp til Folketinget.

“Det kan godt være, at Carl Holst har overtrådt nogle regler. Men det betyder jo ikke, at det er omfattet af straffelovens bestemmelser. Det er en ualmindelig brutal optræden, og det ligner et stort politisk hævntogt”, siger Hans Engell.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kan være, at sagen ender med et civilt søgsmål, hvor regionen må undersøge og tage stilling til, om den kan gøre et erstatningskrav gældende mod Holst eller partiet Venstre for den sags skyld”.

“Det kan godt være, at Carl Holst har brugt skatteborgernes penge på noget, der ikke er lovligt. Men han har brugt dem i et personligt politisk øjemed og ikke til at købe et nyt lysegrønt badeværelse, som Aalborgs borgmester gjorde i sin tid, siger Hans Engell med henvisning til sagen om Marius Andersen fra begyndelsen af 1980’erne.

7. december 2024 Frivillige, Sønderborg

Norlys spreder juleglæde i Sønderborg med støtte til lokale projekter

7. december 2024 Frivillige

Julen er gavernes tid, og Norlys Vækstpulje har delt juleglæde i Sønderborg Kommune, hvor flere lokale projekter har fået støtte, og her kan du læse om de initiativer, der har fået en hjælpende økonomisk håndsrækning Gråsten Forum har fået tildelt 100.000 kroner til etableringen af en skaterbane, der skal give byens unge et nyt samlingspunkt. […]

Læs mere...