Carl Holst-sagen: Rådgiveren brugte tid på valgkampen

29. september 2015 Politik

Region Syddanmarks forretningsudvalg holdt i aftes møde og her kom det frem at Carl Holsts personlige assistent, Christian Ingemann Nielsen, brugte omkring halvdelen af sin tid på Carl Holsts valgkamp skriver DR.

Det er dybt kritisabelt, lyder det fra flere regionspolitikere.

Carl Holst har brugt sin rådgiver til at skrive valgkampsreleterede mails viser en gennemgang i regionsrådet. Det er ulovligt.

Carl Holst har brugt sin rådgiver til at skrive valgkampsrelaterede mails viser en gennemgang i regionsrådet.

“Cirka halvdelen af Ingemans mails omhandler valgkamp – og kun reelt omkring ti procent af arbejdsopgaverne svarer til stillingsopslaget. Dybt kritisabelt, og jeg vil være overrasket, hvis ikke statsforvaltningen når frem til, at dette også er ulovligt – dette vil så senere kunne medfølge politianmeldelse”, siger Lasse Krull, der gruppeformand Konservative i Region Syddanmark til DR.

Under mødet, kom det frem, at Christian Ingemann Nielsen har skrevet omkring 800 mails under valgkampsperioden. Cirka halvdelen var relateret til valgkampen, og det har ifølge forretningsudvalget gjort sagen stærkere.

“Det er stærke indicier på, at Christian Ingemann Nielsen er blevet brugt til at føre valgkamp for Carl Holst. Ved at gennemgå hans mails, er vi blevet bestyrket ganske betragteligt i, at der er foregået noget, som ikke måtte foregå”, siger Karsten Uno Petersen, der sidder i regionsrådet for Socialdemokraterne.

Iøvrigt har tre borgere politianmeldt Carl Holst, så det kan blive undersøgt, om han har misbrug sin stilling som regionsformand.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk