Carl Holst slipper for tiltale om mandatsvig og stillingsmisbrug

31. marts 2017 Politik

Rigsadvokaten har i dag besluttet ikke at rejse en straffesag om stillingsmisbrug og mandatsvig mod den tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst .

Det oplyser statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten ifølge DR.

Anklagemyndigheden har blandt andet undersøgt, om Christian Ingemann udførte kampagnearbejde for Carl Holst under folketingsvalget i 2015.

Ingemann var ansat som kommunikationsansat i regionen, og måtte ikke bruge sin tid på at lave kampagne for en folketingskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge statsadvokat Jens Røn har efterforskningen faktisk vist, at personer ansat i regionen har udført kampagnearbejde for Carl Holst.

“Men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod den tidligere regionsrådsformand”, siger han til DR.

Anklagemyndigheden vurderer, at det ikke vil kunne bevises under en straffesag, at disse opgaver er blevet udført på bekostning af kommunikationsmedarbejderens opgaver som ansat i Region Syddanmark.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...