Carolyne Kaduu Rasmussen tryllebandt alle med sin historie

Carolyne Kaduu Rasmussen. Foto: Ole Kæhler
Carolyne Kaduu Rasmussen. Foto: Ole Kæhler
4. september 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Carolyne Kaduu Rasmussen stod tirsdag aften foran omkring 175 mennesker i Frivillighedens Hus, hvor hun med masser af humor fortalte om sit liv og det at integrere sig i Danmark.

“Jeg elsker Sønderborg og håber, at I forstår min dialekt. Jeg forstår ikke Jeres og taler vi sammen i pausen, så tal langsomt”, sagde hun og tilføjere, at der godt nok var varmt i Frivillighedens Hus.

“Selv for en afrikaner og har jeg det varmt, så er det altså varmt- og nu vil jeg lige spørge, hvor mange der tror, at Afrika er et land. Til dem kan jeg sige, at det er det ikke. Det er et kontinent”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sind-medlem Lone Petersen Lock, der har søgt og fået penge til foredraget med Carolyne Kaduu Rasmussen – som er mor til tv-værten Melvin Kakooza – som skulle fortælle om sin opvækst i Uganda og Kenya, hvor hun aldrig vidste, hvornår hun blev sendt væk, hvornår hun blev hentet eller om hun var blevet forladt.

Uheldigvis oplevede invitiativtageren ikke foredraget, fordi hun måtte melde sig syg.

Det blev i stedet Sinds næstformand, Vivi Brit Nielsen, der bød velkommen og hun fortalte også lidt om Sinds arbejde. Der blev også fortalt om Diabetesforening og Selvhjælpsgruppen for pårørende til misbrugere. De tre foreninger hjalp hinanden med alt praktiske før, under og efter foredraget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mine forældre måtte flygte fra Uganda, da Idi Amin kom til magten, men jeg kom ikke med. Jeg gik på kostskole og det gjorde man fra man var fem år. Senere kom jeg med en bus til grænsen til Kenya, hvor min far hentede mig og jeg havde sultet og var tæt på at dø”, sagde Carolyne Kaduu Rasmussen.

Hun får et barn – en datter – uden at være gift og måtte klare sig selv – og det gjorde hun. Senere møder hun en anden mand, som bliver far til hendes søn, Melvin Kakooza, og en dag fortæller han, at han er nødt til at flygte og han kan ikke sige, hvor han flygter hen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter lang tid og mange gruopvækkende oplevelser får hun et brev fra FN, som fortæller, at manden er i Danmark og hun skal familiesammenføres.

“Jeg vidste at danskere have klaphatte og så havde de en øl i hånden og det virkede ret hyggeligt”.

Hun opdagede snart, at hun skulle lære alt fra bunden.

“Jeg skulle lære at handle ind og jeg skulle lære sproget. Sprogskolen var ligesom ikke nok, så jeg blev frivillig på et plejecenter og snakkede med de ældre”.

Carolyne Kaduu Rasmussens mand begyndte at drikke og han blev også voldelig – og det endte for 23 år siden i en skilsmisse. Hun har mødt en ny mand, som hun er gift med i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kender også til fremmedhad og racisme – og det har også ramt mine børn. Den slags skal skal vi jonglere i og jeg sagde til børnene, at så snart det bliver sommer, så render danskerne til stranden, fordi de gerne vil være brune. Jeg sagde også til dem, at når de oplever racisme, så skal de holde ud, være rolige og gå væk”, sagde hun  og fortsatte:

“Jeg er vokset op med at vide, at jeg er smuk og at jeg kan blive lige hvad jeg vil. I Afrika har vi ingen Jantelov”.

“Jeg har lært at være taknemlig og det giver en glæde, der kommer helt nede fra maven. Vi skal ikke være nitre, men tænke på, at når et træ mister sin blade, så spirer der nye frem til foråret – og selvom alting kan se sort ud, så står solen op”, sagde Carolyne Kaduu Rasmussen, der har uddannet sig til sygeplejerske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra Frivillighedens Hus.

20. september 2024 Sport, Sønderborg

Se hvordan det gik SønderjyskEs håndboldherrer

20. september 2024 Sport

Fredag aften tog SønderjyskE imod Ribe-Esbjerg i Sydjysk Sparekasss Skansen og det var tanken at SønderjyskE skulle spille sig til en sejr efter nederlaget ude mod Nordsjælland. “Siden vi var på Nordsjælland har vi arbejdet med vores defensiv og så er det planen, vi spille hurtigt”, sagde SønderjyskEs træner, Rasmus Vandbæk til erhvervsklubmedlemmerne inden kampen. […]

Læs mere...