Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

Jazzclub-bestyrelsen. Privat foto
Jazzclub-bestyrelsen. Privat foto
25. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø.

Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og initiativer, der har været med til at styrke jazzens tilstedeværelse i lokalsamfundet. Hans indsats har været afgørende for at skabe et levende og pulserende jazzmiljø i Sønderborg. Senest fejringen af Sønderborg Jazzclubs 70-års jubilæum – hvor Sønderborg Jazzclub fik publiceret cd og lp til medlemmerne, hvor jazzmusikere med en særlig tilknytning til Sønderborg  området bidrag med original materiale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carsten Nicolaisens beslutning om at træde tilbage kommer ikke kun som et tab for Sønderborg Jazzclub bestyrelse, men også som et punktum for en æra af dedikeret lederskab og engagement. Hans bidrag vil blive husket og værdsat af klubmedlemmer, bestyrelse og jazzentusiaster i hele Sønderborg og omegn. Da Carsten Nicolaisen blev formand for 15 år siden, afløste han Leo Petersen, der sad på posten i seks år, skriver jazzclubben.

Sønderborg Jazzclub drives af frivillige, hvor de fleste af koncerterne foregår på og i samarbejde med Sønderborghus. Koncerterne annonceres både i de lokale aviser og på hjemmesiden, hvor man også kan læse mere om de forskellige artister samt bestyrelsesarbejdet. Jazzclubben blev etableret i 1953, og har siden da været en vigtig institution inden for jazzmusikken i området. Formålet med Sønderborg Jazzclub er at fremme og præsentere jazzmusik af høj kvalitet for publikum, og hvor man kan nyde levende jazzmusik i en intim og autentisk atmosfære.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen for Sønderborg Jazzclub vil snart indlede processen med at finde en efterfølger til Carsten Nicolaisen. I mellemtiden opfordres medlemmer og interesserede til at melde sig ind i bestyrelsen, som har generalforsamling søndag den 26. maj på Sønderborghus. Alle er velkomne.

Bestyrelsen takker Carsten Nicolaisen for hans dedikation og bidrag til Sønderborgs jazzscene og ser frem til at se, at klubben fortsætter sin udvikling under ny ledelse.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...