Center Øst: Dansk Outlet flytter ind i det tidligere Jem & Fix

Jeanet Deleuran og Rudi Knudsen. Pressefoto
Jeanet Deleuran og Rudi Knudsen. Pressefoto
31. august 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg er mere end klar til at få en Dansk Outlet. Sådan lyder den klare udmelding fra de to sønderborgensere Rudi Knudsen og Jeanet Deleuran, som skal stå i spidsen, når Dansk Outlet den 30. september slår dørene op til en 1000 m2 stor tøjbutik i Center Øst i Sønderborg.

“Sønderborg er et oplagt sted til en Dansk Outlet butik, både fordi Sønderborg er en by med meget fremgang på detail, og fordi målgruppen til netop Dansk Outlets familie-sortiment er stor. Faktisk har vi allerede mødt en masse sønderborgensere, der fortæller, at de i dag ofte handler i butikken i Rødekro og derfor glæder sig meget til, at Dansk Outlet kommer tættere på”, fortæller Jeanet Deleuran i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Outlet Sønderborg kommer til at ligge i Center Øst i Jem & Fix’ tidligere lokaler, og den beliggenhed kommer både butikken og kunderne til gode.

“Beliggenheden i Center Øst kunne ikke være bedre. Der kommer mange nye butikker til lige nu, blandt andet Biltema og Billigblomst.dk, så vi tror på, at det bliver et endnu mere eftertragtet sted at komme for kunderne, hvor de kan foretage al deres shopping til både bil, hus og familie ad én omgang”, lyder det fra Rudi Knudsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rudi Knudsen og Jeanet Deleuran har begge mange års erfaring med at stå i spidsen for tøjbutikker i Sønderborg. Derfor kender de også området og kunderne som deres egen håndryg og glæder sig til at få en sludder over disken med kunderne, som de er sikre på, kommer til at strømme til den nye butik.

“Vi synes, det er spændende at blive en del af en stor kæde, hvor man henvender sig til så stor en del af befolkningen. Vi har tidligere både solgt børnetøj, dametøj, herretøj og plussize, så vi er rigtig godt kendt indenfor det samme sortiment som Dansk Outlet har. Derudover kan vi rigtig godt konceptet med, at der er åbent alle ugens dage”, forklarer Jeanet Deleuran.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Outlet slår dørene op til den nye butik på Grundtvigs Alle 198D i Sønderborg torsdag den 30. september kl. 8.00 – 22.00. Åbningsfesten strækker sig over fire dage og på åbningsdagen vil der være gratis pølser, øl og vand, samt knivskarpe åbningstilbud, køtilbud og konkurrencer.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...