Chr. den X’s Bro skal åbne to gange i timen i sejlersæsonen

13. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hvert år i sejlersæsonen sejler op mod 3.000 lystsejlere igennem Kong Chr. X´s Bro i Sønderborg, og samtidig skal op mod 10.000 bilister dagligt passere over selvsamme bro. Det giver udfordringer i forhold til at finde et niveau for broens åbningstider.

”Vi vil gerne have et højt serviceniveau for lystsejlerne, for vi vil gerne have mange turister til at besøge vores kommune og give dem gode oplevelser, når de er her. Samtidig vil vi naturligvis gerne begrænse generne for bilisterne, og den balance tror vi på, vi nogenlunde har fundet med dette forslag. Nu må vi så se, om Søfartsstyrelsen er enig med os, siger teknik- og  miljøudvalgsformand Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modellen for åbningstider i den kommende sejlersæson – 1. april- 31. oktober 2018 – som Teknik- og Miljøudvalget har besluttet sig for, betyder at broen skal åbne for sejlere to gange i timen i juli og august.

I de to måneder åbner broen for sejlere på minuttallene 01 og 38, når der ligger ventende sejlbåde.

Broåbningerne finder sted mellem kl. 6.30 og kl. 22, men broen åbnes ikke – af hensyn til myldretidstrafikken – mellem kl. 6.48 og 8.38.

Forvaltningen vil samtidig se på mulige løsninger, som kan være med til at lette generne for bilister i forbindelse med broåbninger. Det kan for eksempel være elektroniske tavler, der henviser til Alssundbroen, eller “grønne bølger” for at afvikle trafikkøer efter broåbningerne

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...