Christen Espersen fra miniBOOSTER i spidsen for IndustriGruppen Sønderborg

Christen Espersen. Pressefoto
Christen Espersen. Pressefoto
3. december 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Det er den 58-årige administrende direktør og grundlægger af firmaet miniBOOSTER A/S, Christen Espersen, der afløser den 69-årige direktør og konsul Erling Duus, som siden 2008 har stået i spidsen for IndustriGruppen Sønderborg.

Erling Duus, der har forladt sin position som medejer og administrerende direktør for Eegholm A/S, bevarer sin tilknytning til IndustriGruppen, hvor han skal varetage administrative opgaver, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Christen Espersen er fuddannet maskinarbejder. I Aarhus blev han maskiningeniør og han blev umiddelbart herefter ansat som turnusingeniør hos Danfoss i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her arbejdede han i forskellige afdelinger inden han i 1994 etablerede miniBOOSTER Hydraulics A/S.

Virksomheden har i mange år været selvfinansierende og har fem gange modtaget Dagbladet Børsens Gazelle-pris.

Firmaets produkter, der henvender sig til blandt andet vindmølleindustrien, bilindustrien og offshore-sektoren, sælges over hele verden.

 

13. januar 2025 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Donér din stemme til et forskningsprojekt om dialekter

13. januar 2025 DET SKER

Den 14. og 15. januar 2025 inviteres borgere til at deltage i en unik mulighed for at forbedre dansk sprogteknologi. Alexandra Instituttet leder efter deltagere til CoRal-projektet, der skal samle stemmer fra hele Danmark og skabe et unikt taledatasæt med danske dialekter og accenter. Projektet skal gøre digitale hjælpemidler som stemmestyrede assistenter endnu bedre til […]

Læs mere...