Der venter publikum en eftermiddag med intens og nærværende jazz, når Christian Holm-Svendsen Trio gæster Sønderborg søndag den 19. oktober 2025.
Trioen, der består af Christian Holm-Svendsen på saxofon, Daniel Sommer på trommer og Mariusz Prasniewski på kontrabas, præsenterer deres anmelderroste album ‘Totem’, som har fået fem hjerter i Politiken.
Musikken bevæger sig i spændingsfeltet mellem det lyriske og melankolske nordiske udtryk og den mere eksplosive energi fra New Yorks jazzscene.
Koncerten finder sted søndag den 19. oktober 2025 klokken 15:00 på Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















