Christianskirken fyldes igen i år med julestemning for de yngste, når sognets børnehave- og vuggestuebørn inviteres til julegudstjeneste med fortælling, orgelmusik og sang. Det sker onsdag den 3. december 2025 klokken 9:30 og 10:15.
Det er sognepræst Lars Astman Smedemark, der fortæller om julens budskab, mens organist Ilona Lobmayer står for at spille julens toner.
Endnu en gang er det Børnehaven Toften, der står for at fremføre krybbespil.
”Christianskirken er stor, men interessen for vores julegudstjenester er endnu større; så når kirken er for lille til at rumme alle på én gang, har vi igen i år valgt at holde to gudstjenester”, oplyser sognepræst Lars Astman Smedemark fra Christianskirken.
Julegudstjenesterne finder sted den 3. december klokken 9:30 og klokken 10:15 i Christianskirken i Sønderborg. Alle er velkomne.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















