Claus Klaris forstyrrede julefrokost med prisoverrækkelse

Arkivfoto

Arkivfoto

10. december 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Den glade prismodtager af Årets Sundhedspris er Ulla L. Pedersen, der blev overrasket midt i en julefrokost sammen med selvhjælpsgruppen for pårørende til demente, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Ulla L. Pedersen er indstillet af Minna Fonnesberg, der selv er frivillig, og har kendt modtageren i mange år. I indstillingen skriver Minna bl.a.:

Indstillingen

”Prisen skal gå til en person, som har ydet en stor indsats for Sønderborg igennem 26 år. I næsten 25 år som daglig leder af Sønderborg Selvhjælp. Sønderborg Selvhjælp lukkede den 1. januar 2015, men ikke Ulla L. Pedersens aktiviteter. Ulla L. Pedersen er formand for ”Ældre hjælper ældre” og er desuden frivillig i Netværkshuset i Dybbøl. Mit ønske og håb er, at I læser det her med stor begejstring, og er enig med mig i, at Ulla fortjener Sundhedsprisen 2015”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Minna Fonnesberg ønske gik i opfyldelse. Næstformanden i Sundhedsudvalget, Claus Klaris, stod for hyldesttalen, hvor han omtalte nogle af prisvinderne fra tidligere år og glædede sig over de mange gode indstillinger.

“Og Sundhedsudvalget var vi ikke i tvivl, da vi læste Minna Fonnesbergs indstilling. Her har vi en værdig vinder af Sønderborg Kommunes Sundhedspris 2015, sagde Claus Klaris.

Herefter overrakte han en gavecheck på 10.000 kr., et sundhedsprisdiplom, blomster og en gavekurv. En lidt beklemt, men glad ildsjæl tog imod og blev behørigt hyldet med klapsalver fra deltagerne i julefrokosten.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...