Clean Water fra Sønderborg er med i finalen i Next Step Challenges

27. maj 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Clean Water er med i rækken, når Next Step Challenges dommerpanel i dag, mandag, udvælger den mest skalérbare vækstvirksomhed efter fem måneders udviklingsforløb for elitevirksomheder blandt 24 udvalgte danske virksomheder ud af mere end 1000 screenede elitevirksomheder.

Et dommerpanel for branchen ’Energieffektive Teknologier’ og senere et for ’Offshore Industri’ hvor deltagervirksomhederne pitcher foran et selection-board bestående af forretningsudviklere, digitale trendspottere samt ledere fra Danfoss, DIS Engineering, Eniig, Vækstfonden, Semco Maritime mfl.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De udvalgte elite-virksomheder har gennem hele foråret gennemgået et forretningsudviklingsprogram, der med en kombination af workshops og sparring med højtstående ledere fra det etablerede erhvervsliv, har fået nye øjne på deres forretning. Nu står de med en verificeret vækstplan for de næste fem år og er klar til næste step på vækstrejsen,” fortæller CEO Lisbeth Valther i en pressemeddelelse.

Danish Clean Water

Danish Clean Water fra Sønderborg spås en lys fremtid for deres anlæg til bekæmpe blandt andet legionellabakterien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med omtrent 200 årlige tilfælde af legionærsyge i Danmark, der er en alvorlig sygdom fra legionella bakterier i brugsvand, er potentialet stort i både ind- og udland. Men når virksomheden har afsætning til både offentlige institutioner, landbruget og fødevarebranchen samt er etableret i mere end 20 lande, så kan det være svært at følge med for de ni medarbejdere.

”I Next Step Challenge forløbet skal vi have tilpasset vores forretningsstrategi, så vi går målrettet efter nogle enkelte brancher i nogle enkelte lande og derfra skalerer på både omsætning og ansatte”, siger CEO Hagbard Eriksen fra Danish Clean Water.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinderne i de forskellige brancheområder offentliggøres den 29. maj

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...