Computerspil skal gøre børn klogere på klassisk musik

24. april 2015 Kultur

Skolekoncerter er fantastiske – børnene elsker at høre symfoniorkestrets musikere. Men når koncerten er overstået kan der godt være lang tid til den næste musikalske oplevelse. Derfor sætter Triangle Music Games og landsdelsorkestrene nu et nyt computerspil i søen – og de første musikoptagelser foregår næste uge. Artiklen fortsætter under annoncen

dk/wp-content/uploads/2015/04/m.png” alt=”m” width=”239″ height=”181″ />

 ”Ideen er faktisk ganske simpel: Lad eleverne møde musikken i et digitalt univers, hvor de er på hjemmebane. Og udnyt deres lyst til leg. Det er i bund og grund, hvad det handler om,” siger Søren Jønsson. Han er en anerkendt spiludvikler med erfaring fra blandt andet Egmont-koncernen – og manden bag de populære digitale Pixeline-spil. Sammen med Mette Kidal og Lars Christiansen udgør han selskabet Triangle Music Games, som er i fuld gang med at lægge sidste hånd på Musikspillet.

”Vi oplevede et stærkt behov for mere moderne læringsværktøjer, der hang bedre sammen med børnenes liv. Men de fandtes ikke,” konstaterer Mette Kidal og Lars Christiansen, som har 12 års erfaring med musikundervisning i folkeskolen. Derfor tog de sagen i egen hånd og skabte det interaktive spil. Det tegner til at blive en af de mest markante og spændende nyskabelser i grundskolens musikundervisning i mange år.

Lær at lytte til musikken

Spilleren skal opbygge et orkester, bestående af forskellige musikere og karakterer. Undervejs møder figurerne i spillet – Funky og Philia – en række forhindringer og udfordringer.musik

En af udfordringerne er at kunne høre, når figurerne i computerspillet spiller forkert. Og her kommer Jeppe Solløs Rasmussen og hans messingkolleger i Sønderjyllands Symfoniorkester ind i billedet. De skal nemlig indspille musik med en messingkvartet til spillet – både med og uden fejl. ”Det bliver en lidt anderledes optagelse,” fortæller Jeppe Solløs Rasmussen. ”Normalt gør vi jo alt, hvad vi kan, for ikke at spille fejl – men denne gang skal vi gøre det med vilje. Så vi kommer til at stå der og sige ’Åh nej, spillede du nu rigtigt igen – på den måde bliver vi jo aldrig færdige!’” siger han med et smil.

”Fejlene” i musikken er ikke tilfældige; de bliver valgt med et pædagogisk sigte, så børnene får skærpet ørerne og lærer om musikkens forskellige parametre som rytme, tempo og tonehøjde. Spillet er nemlig tilrettelagt, så det passer nøje til kravene til musikundervisningen, fortæller Mette Kidal i en pressemeddelelse:

”Vi tager udgangspunkt i en række af læseplanens målsætninger fra Forenklede Fælles Mål i musik for at sikre et højt niveau af læring. Desuden har vi kontakt til phd Finn Holst fra DPU, der gennemfører en ekstern evaluering af materialet,” fortæller hun.

Finn Holst er begejstret for, at der laves en dansk it-materialeplatform til musikfaget samt at producenterne har ønsket en ekstern vurdering af materialet.

”Det kvalificerer projektet, at producenterne således har ønsket en ekstern vurdering af materialet,” siger Finn Holst.

Messingblæsernes musik er langt fra den eneste optagelse, som bliver en del af spillet; Sønderjyllands Symfoniorkester skal også indspille et værk med hele orkestret, og det samme gælder for de andre danske landsdelsorkestre.

Landsdelsorkestrene er medspilleremusik

Messingblæsernes musik er langt fra den eneste optagelse, som bliver en del af spillet; Sønderjyllands Symfoniorkester skal også indspille et værk med hele orkestret, og det samme gælder for de andre danske landsdelsorkestre. Musikken til spillet leveres nemlig af alle fem landsdelsorkestre.

Konstitueret orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester Nikolaj Andersen siger: ”En stor del af landsdelsorkestrenes arbejde er at nå børn og unge. Det gør vi selvfølgelig med vores skolekoncerter og øvrige formidling. Med Musikspillet kan vi udvide vores arbejde og nå børnene på de platforme, som de allerede kender. Musikspillet er et tidssvarende, professionelt projekt med et solidt pædagogisk sigte, som falder fuldstændig i tråd med landsdelsorkestrenes formidlingsindsats for den klassiske musik. Derfor er det oplagt for landsdelsorkestrene at deltage i projektet.”

Millionstøtte i ryggen

Med millionstøtte fra Det Obelske Familiefond og tilsagn om deltagelse fra de fem store danske symfoniorkestre er arbejdet i fuld gang.

Om baggrunden for støtten fra Det Obelske Familiefond siger direktør Søren Bojer Nielsen:penge

”Vi vil gerne styrke børn og unges møde med musikken – særligt den klassiske – men også musik i det hele taget. Vi oplever, at underviserne i grundskolen mangler materiale, der er tidssvarende og relevant. Derfor støtter vi det her projekt”.

Det er ambitionen, at spillet lanceres i august. Dermed håber Triangle Music Games og landsdelsorkestrene at kunne slå tonen an til en helt ny virkelighed i undervisningen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk