Copenhagen Drummers kommer til Sønderborg

Pressefoto
Pressefoto
22. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er lagt op til et brag af en fest i selskab med drengene fra det energiske og kreative trommeband Copenhagen Drummers. Du får serveret et trommeshow, hvor utraditionelle instrumenter, alternative genre-clash’, tunge beats og melodiske passager bryder rammerne for, hvad du kan forvente af en koncert. Med både koreografi, interaktion og humor – krydret med et enestående og særpræget lysshow – tager drengene dig med ind i et fantasifuldt univers, der uden tvivl vil tryllebinde og få dig til at længes efter mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan opleve dem i Sønderborg Teater den 8. april, skriver arrangørerne.

Feel Good Tour er Copenhagen Drummers første show efter deres jubilæumssucces i 2020. Denne gang er perspektivet fremadskuende og stærkt fokuseret på glæde, begejstring og højt humør. Endnu en gang tager drengene trommespil og den gængse koncertoplevelse til helt nye højder!

”Vi glæder os som små børn til at komme rundt i landet og spille for folk igen. Vi lever af den energi vi får fra publikum, og vi har savnet det helt vildt. Den her turné er unik, fordi det bliver en forløsning efter corona-krisen, og oven i hatten har vi en hel del nye numre klar, som vi slet ikke kan vente med at spille live for publikum for første gang nogensinde”, lyder det fra Copenhagen Drummers.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne sælges via Sønderborg Teater.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...