Corona-hjemmearbejde sætter fokus på boligens indeklima – mød en ekspert og få gode råd

Tue Patursson giver gode råd om indeklima (c) Bolius
Tue Patursson giver gode råd om indeklima (c) Bolius
26. februar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

For mange er hjemmearbejdsplads og hjemmeskole fortsat dagligdag på grund af restriktionerne og det udfordrer hjemmets indeklima og påvirker helbredet, men du kan blive klogere på de typiske indeklima udfordringer, når ProjectZero, i samarbejde med Bolius, inviterer til et online-webinar om de typiske indeklima-udfordringer og hvordan de ofte nemt kan løses.

Artiklen fortsætter under annoncen

Særligt CO2 niveauet og luftfugtigheden skyder i vejret, når mange af familiens medlemmer arbejder eller går i skole hjemmefra og hvis der ikke luftes ud her i den kolde tid, påvirker vores sundhed med symptomer som hovedpine, astma og dårlig søvn, men også hjemmet bliver påvirket med risiko for fugt og skimmelsvamp.

Du har nu mulighed for at være med, når ProjectZero, sammen med Bolius, stiller skarpt på vigtigheden af det gode indeklima, hvordan man får et godt indeklima og hvad man kan gøre ved allerede opstået udfordringer med indeklimaet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til webinaret kan du møde Tue Patursson, indeklimaekspert fra Videncentret Bolius, og høre en familie fortælle om deres indeklima-udfordringer. Det sker onsdag den 10. marts klokken 19:30.

Indeklima er i øvrigt et højaktuelt emne, som ProjectZero i den seneste tid har haft særlig fokus på gennem udlån af indeklima-målere til 40 familier, som i deres hjem har målt på CO2 niveau, luftfugtighed, temperatur og støj.

Resultatet af målingerne har givet familierne en vigtig indsigt i, hvor de kan ændre deres adfærd, for at forbedre indeklimaer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...