Corona i børnehaver og på Humlehøj-Skolen

8. marts 2021 COVID-19

Fire børn i to forskellige daginstitutioner samt på en skole er i weekenden testet positive for Corona.

Humlehøj-Skolen sender 0. klasse hjem

En elev i 0. klasse på Humlehøj-Skolen er lørdag testet positiv for Corona. Barnet har senest været i skole torsdag.

Derfor er hele den 0. klasse hjem, hvor eleven går, sendt hjem. Der er tale om 22 elever og hertil kommer det personale, der tilknyttet klassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover er der en nær kontakt i 2. årgang.

Alle nære kontakter skal testes to gange, og når de har negative test, kan de komme i skole igen, skriver Sønderborg Kommune.

Børnehuset Møllegade er lukket til torsdag

Der er konstateret to tilfælde i Børnehuset Møllegade og de to børn kommer fra hver sin afdeling. Da der er også har været nær kontakt til personalet i begge afdelinger, er hele daginstitutionen nødsaget til at lukke.

Børnehuset Møllegade holder til på Mågevænget i Ulkebøl.

Børnene har senest været i daginstitutionen i onsdags.

Børnehuset Møllegade åbner igen på torsdag.

Guderup Børnehave er lukket hele ugen

Et barn i Guderup Børnehave er blevet testet positivt. Det er et barn, der har været i børnehaven hele ugen, også i ydertimerne. Barnet har senest været i børnehave fredag. Alle både børn og voksne betragtes som nære kontakter.

Guderup Børnehave er derfor lukket hele ugen og åbner igen næste mandag.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
14. april 2021 Erhverv, Sydals

Kæmpe solcelleanlæg på vej til Sydals

14. april 2021 Erhverv

Clean Energy Advisors ApS ønsker at bygge en 37 hektar stor solcellepark mellem Tandslet og Lysabild. Når solcellerne er installeret, vil 62 procent af ProjectZeros målsætning for solcellekapacitet i Roadmap 2025 være nået. Parken på Sydals bliver med en kapacitet på 39 MW – installeret effekt – kommunens største, idet Glansager/Vollerup er på 25 MW. […]

Læs mere...