Corona: Nu er der igen kviktest på skolerne

23. august 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra i dag, mandag er der igen kviktest på folkeskoler samt fri- og privatskoler.

Det er kommunens podeteam, der har opgaven med at lave test, og alle skoler besøges to gang om ugen.

Her tilbydes elever i alderen 12 -14 år at blive testet, hvis der på forhånd er indhentet samtykke fra barnets forældre/værge.

Unge, der er fyldt 15 år, kan selv sige ja eller nej til test.

“Når vi fra i dag begynder at teste på skolerne, så handler det ikke om stigende smittetal, men om at der er skruet ned for antallet af kviktest-steder og deres åbningstid”, siger sundhedschef Michael Skriver til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I takt med at flere og flere har fået deres første vaccination, så er behovet for kviktest faldet.

“Og har man symptomer på smitte eller er man nær kontakt til en smittet, så skal man jo have en pcr-test og ikke en kviktest”, siger sundhedschefen, som derfor mener, at det indtil videre giver mening at børn kan testes på skolerne.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...