Corona: Stigende smittetal får ikke alarmklokkerne til at ringe

22. juli 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Antallet af Corona-smittede er i de seneste dage er steget drastisk. I mandags var der  251 smittede målt over den seneste uge. Torsdag var det tal oppe på hele 365, men det får ikke alarmklokkerne til at ringe i kommunens Sundhedsforvaltning.

“Vi følger naturligvis smittetallene, men ud over det, så foretager vi os ikke noget”, siger forvaltningsdirektør Carsten Lund til SønderborgNYT. Han kan ikke sige, hvor det er, folk bliver smittet, fordi der ikke er en smittesporing.

“Vi kan ikke sige, at det er Herrefrokosten eller Tour de France, der er stedet, hvor folk er blevet smittet, men vi kan heller sige, det ikke er. Det skyldes, at vi ikke får de samme data fra myndighederne, som vi gjorde, da Cornasmitten var på sit højeste og vaccinerne endnu ikke var bredt ud”, siger Carsten Lund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at smittetallet også var højt, inden Touren og Ringriderfesten.

“Vi har haft en fantastisk forsommer og sommer, hvor der har været en masse oplevelser og det skal vi huske at nyde. Og tilsyneladende, så er det sådan, at de mennesker, som smittes med Corona, bliver hjemme nogle dage og så er de friske igen”.

Direktøren fortæller, at bliver smittetallet ved med at sige, så vil forvaltningen kontakte myndighederne.

På landsplan er antallet af indlagte på grund af – eller med – Corona 523. Heraf ligger de 10 på intensiv og fire er i respirator.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...