Corona: Test- og vaccination i Region Syddanmark fra 1. juni

10. maj 2022 COVID-19 Skrevet af: Ole Kæhler

15. maj afrunder Sundhedsstyrelsen formelt det nationale vaccinationsprogram og det betyder, at der ikke længere sendes invitationer ud til Coronavaccination. Syddanskere, der f.eks. mangler en 3. vaccination eller skal starte et nyt vaccinationsforløb kan dog stadig blive vaccineret på et af regionens vaccinationssteder eller hos de apoteker og praktiserende læger, der tilbyder vaccination. Det gælder også de borgere, der er inviteret til et 4. stik eller bliver oprettet til en fjerde vaccination af deres behandlende læge på sygehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den nationale nedlukning af vaccinationsprogrammet giver god anledning til, at vi samtidig tilpasser regionens vaccinationstilbud. Borgere, der ønsker en vaccination kan selvfølgelig stadig møde op ved at booke en tid eller til drop-in vaccination på et af regionens vaccinationscentre. Men på grund af den nationale afrunding og den faldende efterspørgsel på vaccinationer, vil åbningstiderne til vaccination fra 1. juni blive justeret, så de passer til det nuværende behov”, siger Region Syddanmarks koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere, der skal vaccineres kan finde et kort med alle vaccinationsmuligheder og deres åbningstider på regionens hjemmeside.

Testbehovet i Region Syddanmark er også stadigt faldende og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra april udpeger kun nogle enkelte grupper, der stadig bør lade sig teste for corona. PCR-test anbefales i stedet erstattet af selvtest for de fleste. Anbefalingerne kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Behovet for test er faldet yderligere, siden vi nedjusterede testindsatsen i starten af april. Derfor har vi valgt at lukke de mobile testenheder og de små teststeder i Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Tønder og Grindsted, så vores testtilbud afspejler den dalende efterspørgsel. De mobile testenheder og de små teststeder vil have sidste åbningsdag 31. maj. Borgere, der har brug for det, kan stadig blive PCR-testet på regionens syv store testcentre, men fra 1. juni reducerer vi åbningstiderne, så de passer bedre til efterspørgslen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere, der skal testes kan finde teststeder og se åbningstider på regionens hjemmeside, inden de booker test.