Corona-vaccination uden tidsbestilling

5. januar 2022 Samfund

Var det noget med en Corona-vaccine uden tidsbestilling i frokostpausen eller på vej hjem efter arbejde?

Det bliver nu igen muligt for voksne at få en drop-in-vaccination på udvalgte vaccinationssteder i regionen. Før jul blev muligheden for drop-in-vaccination lukket på blandt andet de store vaccinationscentre, fordi presset på centrene gav udfordringer med lange køer og lange ventetider, skriver Regions Syddanmark.

Vaccinationscentret i Sønderborg er med på listen.

Presset er aftaget markant i takt med, at mange har ladet sig vaccinere i december og fordi praktiserende læger og apoteker har været med til at lette presset på vaccinationskøerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor åbner regionen igen for drop-in-vaccination 14 forskellige steder.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk