Coronasmitte på Huholt Skole

7. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På specialskolen Huholt Skole er en elev torsdag konstateret positiv med Corona.

Smittetilfældet betyder, at seks elever og fem medarbejdere er identificeret som nære kontakter og de er derfor sendt hjem til test.

Huholt Skole er en specialskole og en underafdeling af Kløver-Skolen i Sønderborg.

Skolen har elever fra 0 til 6 klasse, som har behov for vidtgående specialundervisning grundet sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, skriver Sønderborg Kommune.

Skolen har fem klasser med i alt 25 elever og 15 medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Huholt Skole holder åbent, fordi specialskolerne ikke er omfattet af nedlukningen for folkeskoler.

Skolen er i tæt kontakt med forældre og personale og følger alle instrukser i tæt samarbejde med smitteopsporing og hotline.

Forældrene til de berørte elever er blevet orienteret direkte, mens resten af forældrene på Huholt Skole orienteres via Aula.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...