Cristian Oprea begejstrede dommerne og sang sig videre i X Factor

Cristian Oprea. Foto: Lasse Lagoni, TV2
Cristian Oprea. Foto: Lasse Lagoni, TV2
21. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften rullede X Factor hen over tv-skærmen og blandt deltagerne var Cristian Oprea fra Sønderborg og ligesom de andre deltagere, så skulle han synge sig til en plads for at fortsætte i X Factor. De deltagere, som ved udsendelsen afslutning sad på en stol, de var videre.

Hver af dommerne havde to stole, og dem skulle fire sangere, der alle var under 23 år, kæmpe om.

16-årige Cristian Oprea fra Sønderborg sang Golden Hour og det gjorde han med stor overbevisning og sikkerhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg gik på scenen for at gi’ det, som jeg havde og gøre mit bedste”, sagde Cristian Oprea til SønderborgNYT efter udsendelsen var slut. Tankerne handlede om sangen og ikke konkurrencen.

“Du er bare et kraftværk – alt er helstøbt og meget overbevisende”, sagde Oh Land efter Cristian Oprea havde sunget. Simon Kvamm konstaterede, at sangeren fra Sønderborg har hele pakken.

I sidste ende var det Thomas Blachman, der bestemte, om Cristian Oprea skulle have en stol eller ej.

“Cristian, du skal have en stol”, sagde han og sendte August væk fra den stol, som han havde sikret sig tidligere i udsendelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De deltagere, som ikke fik en stol, kom på scenen sidst i udsendelsen, hvor dommerne fik mulighed for at vælge en af dem og så sende en, de allerede havde givet en stol, ud af X Factor. Og heldigvis for August, så tog Oh Land ham på sit hold.

“Jeg synes, det var dejligt, jeg skulle ind som den sidste, fordi jeg så enten fik en stol eller ikke fik en stol. Jeg skulle ikke sidde og vente på at se, om en anden tog min plads. Og så er jeg virkelig glad for, at August endte med at få en stol. Han og jeg har snakket meget sammen”.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...