Cykelfest i Sønderborg med børneløb og trafikleg

Man kan få sit eget cykelkørekort. Pressefoto

Man kan få sit eget cykelkørekort. Pressefoto

28. maj 2025 Uncategorized Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg centrum fyldt med cykler, sjov og glade børnestemmer, når cykelløbet ‘Kids Tour’ kommer til byen lørdag den 31. maj 2025. Børn i alderen 3 til 10 år kan deltage i det cirka 1 km lange løb, der bliver afviklet i aldersopdelte heats – men hele byen er inviteret med til en dag fyldt med leg, trafiktræning og gode oplevelser.

Eventområdet ved Apotekerhaven er åbent fra klokken 10:00 til 15:00, og her vil der være gratis aktiviteter for alle børn og deres familier. På trafiklegepladsen kan man blandt andet få sit eget cykelkørekort, og der vil være masser af muligheder for at være kreativ, lære om trafiksikkerhed og have det sjovt sammen. Christel Leiendecker, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, fortæller i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve cykelløbet koster 50 kroner at deltage i. Deltagerne får startnummer, medalje, drikkedunk og en goodiebag med hjem. Før løbet går i gang, er der fælles opvarmning og sikkerhedstjek, og forældre må gerne løbe med i det første heat uden billet. Ruten er både tryg og publikumsvenlig og bliver skærmet helt af for trafik.

”Jeg er meget glad for, at vi også i Sønderborg kan være vært for dette fantastiske og glade arrangement. Det er vigtigt at lære vores børn om trafiksikkerhed, få dem til at bevæge sig og lære dem sunde værdier – her handler det om at være med og have det sjovt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kids Tour arrangeres af Børneulykkesfonden og Sønderborg Kommune i samarbejde med lokale partnere som ProjectZero, Rema 1000, Fri BikeShop og Sydjysk Sparekasse. Målet er at give børn en dag med motion, glæde og læring – uden fokus på at vinde, men på at være med.

Kids Tour bliver fremover et årligt tilbagevendende arrangement i Sønderborg. Det afholdes den sidste lørdag i maj og bliver en fast del af ‘Stor Legeweekend, som arrangeres af Vores Sønderborg. Thomas Worm Larsen, næstformand i udvalget, fortæller:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser allerede nu ind i en rigtig begivenhedsrig sommer. Det skal vi som kommune bakke op om – også ved at tilbyde gode oplevelser til børn, borgere og gæster.”

Billetter til cykelløbet kan købes og mere information findes på Kids Tours hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...