Cykelløb betyder ensretning af veje

22. august 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Cykel Klub er i weekenden arrangør af de danske mesterskaber i landevejscykling. I den forbindelse og  for at sikre en god afvikling af løbene bliver der lørdag og søndag foretaget enkelte ensretninger af veje i kommunen.

Lørdag, foregår løbene i området Kirke Hørup, Mjang og Majbøl på Sydals. I den forbindelse ensrettes Kirkehørupvej mellem Mommarkvej og Østervej, således at man mellem kl. 7 og 18 kun kan køre i vestlig retning, dvs. i retning fra Majbøl mod Kirkehørup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag cykles mesterskabet i området Dybbøl, Nybøl og Stenderup. Det medfører ensretning af Dybbølgade i Sønderborg mellem Scharffensbergsgade/Aabenraavej og Grønnekærvej, således at man mellem kl. 6.30 og 20 søndag kun kan køre ad Dybbølgade i vestlig retning, dvs. i retning mod Historiecenter Dybbøl Banke.

Begge steder vil der være skiltet, ligesom Politihjemmeværnet og officials fra Sønderborg Cykle Klub er på ruterne for at skabe sikkerhed og vejlede trafikanter.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...