Cykler og smil samlede penge ind til nyt skur

Oksbøl Friskoles årlige pedaltræf satte gang i hjulene. Privatfoto.

Oksbøl Friskoles årlige pedaltræf satte gang i hjulene. Privatfoto.

9. september 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Det begyndte med blå septemberhimmel og et felt af små og store cyklister, der tog ruten med godt mod og højt humør. På Oksbøl Friskole blev det traditionsrige pedaltræf lørdag den 6. september 2025 endnu en gang et samlingspunkt, hvor elever, familier og personale gik sammen om at cykle penge ind til skolens nye cykel og knallert skur.

“Pedaltræffet er vores årlige cykelsponsorløb, hvor vi samler ind til noget på skolen, som alle kan få glæde af. I år går pengene til et overdækket cykel og knallert skur”, fortæller skolebestyrelsesformand Simon Gad i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg var rundt på ruten og så de seje børn give den gas med smil og glimt i øjet. Gode ord og klapsalver gav vinger, og fordi eleverne selv har fundet sponsorer, fik de lige den ekstra motivation”.

Dagen blev båret af støtteforeningens planlægning og mange frivillige hænder. Telte, borde og stole kom op fra morgenstunden, og efter de sidste omgange rullede, blev det hele taget ned igen i samme gode ånd.

“At være en del af sådan et forpligtende fællesskab skaber samhørighed og livsglæde for alle omkring Oksbøl Friskole, og det er jeg som forælder og formand stolt over”, understreger Simon Gad.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...