Dagpengemodtagere skal booke tid på Jobcenter

14. december 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 4. april  vil der ikke længere tikke et elektronisk indkaldelsesbrev ind i den digitale postkasse hos ledige a-dagpengemodtagere. Fra den dag bliver Jobcentrets nye selvbetjeningsservice ”selvbooking” nemlig obligatorisk, og a-dagpengemodtagere skal dermed selv booke tid til samtalen med jobkonsulenten.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede nu kan de, der ønsker det, imidlertid benytte selvbookingsystemet via ”Min side” på jobnet.dk og dermed selv vælge det tidspunkt, der passer dem bedst, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

“De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har haft fokus at inddrage de ledige, så de får indflydelse på deres forløb og tager ansvar for den opgave, det er at komme i arbejde igen. Den digitale selvbooking handler i høj grad også om indflydelse og giver systemet en ny fleksibilitet, som jeg tror er vejen frem”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frem til den 4. april 2016 er det frivilligt, om man vil benytte selvbookingen. Herefter skal alle ledige a-dagpengemodtagere booke samtaler digitalt på jobnet.dk.