Danfoss forlænger samarbejdet med SG Flensburg-Handewitt

10. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

En ny milepæl er sat i det historiske samarbejde mellem SG Flensburg-Handewitt, SG og Danfoss. Den danske virksomhed og de tyske vicemestre i håndbold forlænger partnerskabet, som oprindeligt skulle løbe indtil 2023, med yderligere seks år til og med 2028. Danfoss styrker samtidig sit sponsorat med klubben og bliver hovedsponsor i SG.

Danfoss har støttet SG siden sæsonen 2018/2019. Beslutningen om at opgradere sponsoratet til hovedpartner i yderligere seks år er uden sidestykke i SG Flensburg-Handewitts historie og viser Danfoss’ klare engagement i klubben og i grænseregionen. Det langsigtede sponsorat understreger kontinuiteten for Flensburg-Handewitt og understreger dermed klart sammenhængen med den globale virksomhed Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er utrolig stolte af, at Danfoss er så tydeligt og konsekvent engageret i SG”, siger SG’s administrerende direktør Dierk Schmäschke i en pressemeddelelse.

“Udvidelsen og omfanget af dette partnerskab er alt andet end selvindlysende for SG – det er en milepæl for os. Jeg er meget taknemmelig overfor Kim Fausing og Jürgen Fischer samt familien Clausen og hele Danfoss. Jeg ser dette som en styrkelse af vores partnerskabsstruktur for SG, og som inspiration for andre virksomheder til at samarbejde med os på kreative måder. Danfoss’ idé, vision og strategi passer perfekt til SG – selvom vi opererer inden for forskellige arbejdsområder. Vi ser frem til flere gode år sammen og forhåbentlig yderligere succeser for regionen på begge sider af grænsen.”

Artiklen fortsætter under annoncen

I Danfoss er Jürgen Fischer, koncerndirektør i Danfoss Climate Solutions, meget glad for, at sponsoratet forlænges og styrkes.

“Danfoss er en global virksomhed, men vi ønsker at gøre en positiv indflydelse og en forskel i de lokalsamfund, hvor vi opererer. Dette sponsorat understreger vores engagement i grænseregionen”, siger Jürgen Fischer.

”Som virksomhed stræber vi altid efter at være førende inden for vores felt. Derfor finder vi det naturligt at forlænge et sponsorat som det her med en klub, der også gerne vil være den bedste. Selvom det er to forskellige verdener, kan vi lære meget af hinanden, og jeg ser frem til de næste seks år som hovedsponsorer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske virksomhed Danfoss beskæftiger næsten 40.000 mennesker på verdensplan og har hovedkontor i Nordborg. Danfoss arbejder med løsninger til den grønne omstilling, der sikrer energieffektivitet og elektrificering inden for f.eks. byer og transport. Tyskland er Danfoss’ 3. største marked og en af Danfoss’ fabrikker ligger i Flensborg. Danfoss er en af de største arbejdsgivere i regionen – på begge sider af den tysk-danske grænse – og en vigtig søjle for grænseregionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...