Danfoss holder den gode kurs

1. november 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efter årets første ni måneder tegner 2013 til at blive endnu et solidt år for Danfoss, der med de to seneste kvartaler har vist fremdrift. I 3. kvartal var indtjeningen 14 procent højere end i samme periode i det stærke 2012.

Den samlede indtjeningen er steget trods træge markeder og uændret omsætning.danfoss

Artiklen fortsætter under annoncen

Omsætningen udgjorde 25.528 millioner kroner mod 25.985 millioner kroner i samme periode sidste år svarende til en nedgang på to procent. Korrigeret for faldende valutaer er omsætningen på sidste års niveau.

I regnskabet noteres det, at markedet for solceller er kollapset, men det har kun ramt virksomheden i begrænset omfang. Koncernen er leverandør til solcelleindustrien.

Stærkt udgangspunkt

Danfoss har satset stærkt på markederne i BRIK-landene, og det har givet bonus med markant vækst i Rusland og Brasilien samt moderat vækst i Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss har i de senere år nedbragt gæld og forstærket den finansielle base.

Sideløbende er forretningen blevet mere robust via strategiske opkøb, senest med købet af Danfoss Turbocor og de resterende udestående aktier i Sauer-Danfoss.

Koncernledelsen ser optimistisk på fremtiden.

– Selv om vi ser spredte, positive takter og flere interessante vækstlommer, vil vores globale marked sandsynligvis være præget af lav vækst et stykke tid endnu. Derfor kigger vi meget på, om vi kan styrke forretningen gennem fokus på nye markeder og opkøb af såvel nye teknologier som virksomheder. Vi har styrken til at kunne finansiere sådanne opkøb. Det giver en stor handlefrihed og mulighed for at forbedre Danfoss’ position yderligere, siger Niels B. Christiansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...