Danfoss jagter skattekroner hos Skat

23. maj 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen og Skat arbejder yderst ihærdigt på at jagte gemte formuer i udlandet, så der kan sikres ekstra skattekroner. Men samme ildhu lægges slet ikke for dagen, når det handler om at tilbagebetale penge, der er opkrævet ulovligt.

Morgenavisen Jyllands-Posten fortæller, at Danfoss har 6,1 millioner kroner til gode. De blev opkrævet ulovligt af Skat i 1990’erne, og Danfoss har i ti år forsøgt at få pengene tilbage. Vestre Landsret har afsagt kendelse om, at Danfoss har ret til pengene, men Skatteministeriet overvejer at sende sagen til Højesteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

I strid med EU-direktiv

Der er tale om en smøreolie-afgift, som blev indført i 1992. Opkrævningen standsede i 2001, fordi afgiften var i strid med EU-reglerne.

Noget tilsvarende skete i 1991, da EU erklærede, at ambi’en – arbejdsmarkedsafgiten – var ulovlig. Den havde givet staten en indtægt på 55 milliarder kroner, men daværende skatte og økonomiminister Anders Fogh Rasmussen kundgjorde, at ingen penge blev betalt tilbage.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...