Danfoss leverer de bedste halvårsresultater nogensinde

19. august 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I første halvår 2021 voksede Danfoss’ omsætning til 3,3 miliarder Euro – en vækst på 18% i lokal valuta. Danfoss havde markant vækst i alle regioner, selvom dele af verden stadig er påvirket af Corona-pandemien.

Danfoss fortsatte sine betydelige investeringer i innovation, som udgjorde 4,7 procent af omsætningen. Samtidig leverede virksomheden en stigning på 45 procent i driftsresultatet med en EBITA på 449 millioner Euro – et driftsresultat, der overgik det stærke niveau i første halvår af 2019 før Corona. Nettoresultatet steg med 74 procent til 286 millioner kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere de bedste halvårsresultater nogensinde. Vi har sat rekord på både top- og bundlinje og også på cashflow. Danfoss går forrest i omstillingen mod en CO2-neutral fremtid, og det på et tidspunkt, hvor konsekvenserne af klimaændringerne er markant forøget ifølge den nyligt offentliggjorte IPCC-rapport om klimaændringer. Danfoss er på forkant med den nyeste teknologi og udvikling, og vores løsninger sikrer en høj energieffektivitet, lave udledninger og helt eller delvis elektrificering. Vores løsninger er klar til at anvende allerede i dag og gør den grønne omstilling mulig”, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med de stærke resultater er vi klar til andet halvår. Det har været spændende at afslutte opkøbet af Eaton Hydraulics og byde vores 10.000 nye kolleger velkommen. Vi er lige begyndt vores rejse sammen – to dygtige og meget kompetente teams er gået sammen om at blive en endnu stærkere teknologipartner for vores kunder og distributører,” siger Kim Fausing.

“Ligesom andre virksomheder i verden er vi stødt på udfordringer i vores forsyningskæde på grund af flaskehalse i logistikken, mangel på elektroniske komponenter og prisstigninger på fragt og råvarer. På tværs af vores forretningssegmenter gør vi fortsat alt, hvad vi kan, for at betjene vores kunder og sikre den mindst mulige påvirkning. Samtidig vil jeg gerne takke alle Danfoss-kolleger for det enestående teamwork og den robusthed, de udviser i deres håndtering af pandemien. Jeg er meget stolt af, hvordan vi fortsat har fokus på trivsel og sikkerhed for at beskytte vores medarbejdere, omgivende samfund og kunder samtidig med, at vi sikrer vores vækststrategi”, siger Kim Fausing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss, eksklusiv Eaton Hydraulics, forventer fortsat at udbygge eller fastholde sin markedsandel og samtidig fastholde eller forbedre profitabiliteten målt som margin i forhold til 2020-niveauet efter betydelige investeringer i udvikling af nye produkter og løsninger.

Efter gennemførelsen af opkøbet af Eaton Hydraulics forventes en væsentlig stigning i Danfoss koncernens omsætning som følge af det yderligere salg i Eaton Hydraulics. Desuden forventes indtjeningen at blive påvirket af omkostninger relateret til købspris og afskrivninger samt den efterfølgende integration af Eaton Hydraulics. Tilkøbet blev finansieret med gæld og vil resultere i en forøgelse af de finansielle omkostninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss fortsætter arbejdet med at gøre hovedkvarterets område på 250.000 m2 i Nordborg CO2-neutralt i 2021 ved hjælp af grøn el. Vi planlægger at dække varmebehovet via CO2-neutrale fjernvarmesystemer. Det gør vi ved at genbruge overskudsvarme fra datacentre og andre aktiviteter og ved at installere varmepumper til at dække det resterende varmebehov – med andre ord ved at anvende vores egne løsninger.

Danfoss har forpligtet sig til at gøre sine fabrikker i hele verden CO2-neutrale senest i 2030.